JAI-O har specialiseret sig i overfladebehandling af emner og konstruktioner, der anvendes i åbne eller lukkede miljøer.
JAI-O råder over et automatisk forbehandlingsanlæg med alkalisk affedtning, krom 3, kromfri passivering og zinkfosfatering. Vi tilbyder også gritblæsning og slyngrensning.
Bestemmelse af emnets korrosive miljø er afgørende for korrekt forbehandling og overfladebehandling. JAI-O arbejder med 5 korrosionsklasser, C1 – C5.
JAI-O har i årtier været blandt de førende udbydere af overfladebehandling, hvad enten det gælder metaller eller plastprodukter. Vi benytter forskellige materialer og teknikker som metallisering, pulverlakering, vådlakering, hvirvelsintring (Rilsan) og brandmaling.
Den rette forbehandling er forudsætningen for en robust og holdbar løsning, og her tilbyder vi blandt andet salttåge-, stress- og andre kvalitetstest, der udføres i vores eget laboratorium.